DagbogPosted by Anne Kew Mon, September 06, 2010 21:44:32Turen gik denne gang til Albertslund, hvor Fælles DM i agility skulle afholdes. Jeg havde Teidi med på et hold - 'De Fede fra Vejle A' og Hektor på holdet 'Dem fra Vejle A', plus Hektor med i den individuelle konkurrence. Man skal kvalificere sig til den individuelle, mens holdkonkurrencen er blot noget man melder sig til. Tidligere har der været krav om oprykning til kl. 2 i både spring og agility, men det blev afskaffet fra i år. Der var flere hold med i år end tidligere.
Jeg rejste sammen med Susanne og Jari, som jeg ikke rigtigt kendt før denne weekend, men det kom jeg til. Dejligt når man tilfældigvis lander i selskabet med en, man bare kan sammen med. Vi kunne endda lide det samme mad og på den samme måde - mere salat end kød i en kebabrulle, tak! Ellers delte vi hytte med Linda og Louise fra DcH Vejle.
Der er ingen tvivl, at jeg foretrækker Fælles DM til DcHs. For det første deler jeg samme interesse som de andre deltagere og kender langt de fleste. Når der er præmieoverrækkelse følger man derfor med, hvilket man ikke gør til DcHs, fordi det trækker sådan ud med alle de forskellige lydighedsgrene og klasser og utallige vandrepokaler, der også overrækkes. Jeg skal ikke stå i venteposition med hundredvis af andre, mens musikgarden gør klar til indmarch og så bagefter går i en lang kø, stille op og høre velkomsttaler, alt imens mine hunde sider alene i teltet omringet af andre efterladte hunde, der måske ikke har det lige så godt i larmen. Fælles DM er for deltagerne og derfor stiller man sit telt op ved ringsiden. Til DcHs har man begrænset plads til de mange deltagere, fordi her forfordeler man publikummet. Ovenpå det er der også DcHs anderledes afvikling af konkurrencen, som jeg ikke er tilhænger af.
I år var det så fedt at være med. Der var den fedeste stemning blandt deltagerne, det bedste vejr, man kunne tænke sig, fede løb at se på og når man selv havde fede løb også, kunne det næsten ikke være bedre.
Først løb for mig var holdløbet med Hektor og vi kom rundt fejlfrit. Det gjorde to af mine holdkammerater også, så vi førte efter første løb.
Næste var holdløbet med Teidi. Hun rev den første pind, men sat derefter ikke en pote forkert. Det var en svær bane og rigtig mange fik fejl eller blev disket, herunder alle mine holdkammerater, men de var i godt selskab den dag!
Tredje løb lørdag var Hektors spring løb. Hektor placerer sig aldrig så godt i springløbene, som han gør i agilityløbene - nok de korte ben, der spiller ind. Men alligevel fik vi en 7. plads.
Søndags første løb var springløbet for hold. Jeg pressede Hektor lidt for meget og han rev en pind. Annemette løb fejlfrit, Jesper fik som mig også 5 fejl, så alt lå i Lillians hænder til sidst, da holdet på anden plads havde også 5 fejl. Som sædvanligt var Lillian super cool og afleverede en fejlfrit dog hårrejsende præstation. Da man smider den dårligste resultat væk, beholdt vi vores 1. plads og blev Danmarksmester for hold 2010!
Næste løb var Teidis springløb. Igen blev mange disket eller fik fejl på banen. Teidi kom rundt fejlfrit! Merete ligeledes, Louise næsten, men blev disket i slutningen. Linda blev desværre også disket. Det var ikke vores år, men som Louise sagde - vi havde de fedeste T-shirts!
Så kom Hektors agilityløb og som nr. 7, skulle jeg løbe som 7. sidst. Med Lailas sidste ord til Fionia stadig i mine ører, satsede jeg alt jeg kunne og førte Hektor rundt så hurtigt jeg kunne. Et 'knald eller fald' løb som lykkedes. I ganske få minutter lå vi på 1. plads, men blev slået af Susanne og Unique, Lillian og Mille og Julie og Chilli. Men tænk, den lille hund blev nr. 4! Det havde jeg slet ikke forventet i dette selskab. Dygtig, dygtig lille fyr.
Der var fine præmier til vinderne, blomster, vin, hundefoder, en pokal og erindrings nøgleringe til alle deltagere. Det var festlige og ikke så langtrukken at folk begyndte at gå. En super weekend....
Men den var også skide god....
Tjek lige vores toilet forhold....
YUMMY!!!
DagbogPosted by Anne Kew Sun, August 29, 2010 20:41:19En meget vigtig dag i dag - min sidste chance for at kvalificere Hektor til DcHs DM og heldigvis lykkedes det..... for nu kan jeg gøre det, jeg har haft lyst til siden afviklingen blev lavet om - boykotte den! Det kan man jo ikke, hvis ikke man er kvalificeret!
Helt ærligt, skal vi bare sidde tilbage og uden videre sluge sådan en ændring?
Inden jeg går videre, vil jeg lige forklare ændringen til de ikke-vidende. DcHs DM og udtagelseskriterier ændrer sig næsten fra år til år, men til selve DM har det altid skinnet i gennem, at det er sikkerheden, der står i første række. Dvs. fejlfrie løb slår hurtigere løb med fejl. Der bliver løbet et antal løb lørdag og et antal løb søndag. Vinderen er den, der sammenlagt har færreste fejl, derefter hurtigste tid. Sidst år, i den store klasse, stod der en golden retriever og to blandingshunde på podiet og nogle af dem, der har magten til at bestemme og nok løber med 'hit and miss' border collier, har fundet det utilfredsstillende og lavet selve afviklingen om. Nu hedder det, at man løber lørdag og til søndag er deltagerne delte i to finaler. Den bedste andel i en A finale og resten i en B finale, hvor alle er nulstillede og står dermed lige. Hvis man bliver blandt de bedste tre i B finalen, får man lov til at deltage i A finalen. Dvs. man kan blive disket i begge løb lørdag og stadig blive Danmarksmester! For hvem kan det være en fordel? Nemlig - ejerne af de hurtige og ustabile border collier!
Er der ikke nogen, der tænker, at det ligger mellem linjerne, at sidste års vinder var uværdig og det er derfor man laver om? Gud var de ej uværdige! De var ekvipagen, der klarede de svære baner bedst og det er ikke lige frem en hund, der
går rundt på banen. De var absolut værdige. Og er der ikke nogen der tænker, hvordan det bliver at vinde i år? Fedt nok, hvis man har fejlfrie løb begge dage, men at blive Danmarksmester via en B finale, må være lige så flad en fornemmelse som at blive Verdensmester i lydighed for hold uden at ens point bliver brugt i slutresultatet! Og står man tilbage på tilskuerrækkerne med fire fejlfrie løb, mens tre med fejl står på podiet... hmmm. Hvor fedt bliver det?
Personligt, er jeg ikke glad for finaler, hvor alle bliver nulstillet. Jeg har Hektor, en terrier på 29cm og knap 9 kg, hvis brystkasse sværger blot 14cm over jorden. Han løber godt for sin størrelse. Han er teknisk dygtig og kan meget andre små hunde ikke kan. Han er stabil, går lige på forhindringer, har ingen buer (når jeg stiller mig korrekt!) og er hurtig over felterne. Alligevel er jeg afhængig af at andre laver fejl, fordi der er rigtige mange hunde, der er meget hurtigere end lille Hektor. Jeg kan ikke gøre mere i forhold til træning, men jeg kan være med når sikkerheden får lov til at slå i gennem.
Okay, jeg vandt finalen til Fionia i år - men kun fordi de hurtigere hunde lavede fejl. Min bedste placering hele ugen i de åbne klasser var en 8. plads! Det var held og en god kringlet bane, ellers havde det set helt anderledes ud. Jeg skal have heldet med mig til DM i forvejen, men chancerne bliver væsentligt reducerede, når det er et 'alt eller intet' finaleløb som det afgørende. Om jeg gider bruge en weekend, broafgift, benzin og en overnatning på det? I think not!
Der skal her også nævnes, at samme forslag blev bragt op til Fælles DMs afvikling, men blev heldigvis forkastet. Godt gået til jer, der står bag Fælles DM. I kan regne med vores deltagelse!
De fleste ved, at jeg også har border collier og løber også med dem. Jeg bliver aldrig lammet af deres fart, at jeg lægger min sund fornuft på hylden og går på kompromis med sikkerheden. Den teknisk dygtige hund ikke den hurtige 'hoved-under-armen' type, er hvad jeg vil have. Jeg vil løbe fejlfrit hver gang, ikke bare en gang ud af fire!
DagbogPosted by Anne Kew Thu, August 26, 2010 18:02:13At sprog er vigtigt, hersker der ingen
tvivl om. Ikke kun skal os udlændinge vise en langt over gennemsnits
paratviden af ubrugelig danske facts, men vi også skal kunne
dokumentere vores dansk kundskaber. Den generelle holdning er, at man
skal kunne tale sproget, hvis man vil være i landet – nok fordi
gennemsnits danskeren finder det bekvemmeligt med eget sprog, når de
møder sådan et væsen fra det ydre rum!
Jeg er enig, at vi skal kunne sproget,
men ikke af denne grund. I sproget gemmes det kulturelle kodesystem
og behersker man ikke det, kan man ikke begå sig i samfundet eller
få adgang til kulturens goder. Koderne i sproget definerer hvilke
udsagn er betydningsfuldt og hvilke ikke er. Hvilken handling er
acceptabelt og hvilken ikke er. Slår man sin hund i Danmark er man
dyremishandler, gør man det i et andet land er man måske konsekvent
og en dygtig opdrager. Kan man ikke sproget, kan man ikke koderne og
man falder igennem.
Så hvis alle de dansktalende kender
koderne, hvordan kan det være at ikke alle indordner sig dem? Nogle
er konforme og skiller sig aldrig ud fra mængden, hvor andre vover
pelsen og stiller sig kritisk over for både koder og mængden. Når
jeg skriver, hvad I andre bare tænker – hvilket jeg har fået at
vide, jeg gør – tænker jeg også som I andre, så må det være
min handling, der er anderledes. Når mængden handler ikke som mig,
har jeg enten ikke fået fat i samfundets koder ellers vælger jeg
bevidst at trodse dem. Når jeg gør det i Danmark, har det en helt
anden betydning, end det ville have, hvis jeg var kvinde under
Talebanen.
Her nyder jeg af den positive feedback
– min handling har positiv status. Fik jeg ingen eller negativ
feedback, holdt jeg op med handlingen – hvis vel at mærke, jeg var
i stand til at afkode. Et eller andet sted på kontinuumet fra at
være konform henne over at være kritisk, må der være et sted hvor
man ikke længere nyder positive anseelse, fordi ens handlinger
træder for langt ud over kodernes grænser. Det må være der, man
bliver lidt 'speciel'. Kender I ikke nogen som man er lidt påpasselig
med? En man ikke tør sige noget til, fordi man er bange for at de
overreagerer og måske begynder at græde? En der lægger røret på
midt i et samtale og ikke vil høre forsøget på at rette op på
misforståelsen? Sådan en person har adgang til koderne, men
fortolker dem ikke på samme måde som flertallet. Ydermere er deres
handlinger utilregnelige – de passer ikke inde i hvad man normalt
forventer af andre mennesker. Personen undgås eller håndteres
overfladisk og i begrænset omfang. Derfor ved jeg, jeg ikke er
'speciel'! Så langt er det ikke kommet endnu.
Bevæger man sig længere langs
kontinuumet, må man forlade 'speciel' og på et eller andet
tidspunkt finde stedet 'syg'. Nu er koderne for alvor ud at svømme.
En far der bilder sit barn ind, at han kan høre hendes tanker og
råber gentagne gange, at hun skal holde kæft. Et barn, der tror at
dette er muligt. En der skærer i sig selv. En der ser sig selv som
tyk, selvom de er døden nær af sult. En der udvikler forenklede
startegier for at kunne begå sig i en kompleks verden - her findes
der ingen 'både/og' men kun 'enten/eller'. - en sort og hvid verden
fri for gråtoner.
Tænk at være det sted, hvor man
hverken er i stand til at opfatte sprogets koder eller forstå, når
man ikke har fat i dem. For hvad stiller sådant et menneske op?
Havner man her, er man handicappet. Havner man her, får man ikke
følelsesmæssigt sunde forhold til andre mennesker og det værste af
det hele – man har ingen mulighed for selv at se det eller gør
noget ved det.
DagbogPosted by Anne Kew Wed, August 18, 2010 22:16:50Tid til en lille hundeopdatering.
Jeg havde Rocket med til lydighed i weekenden. I eliteklassen skal man have fem resultater til årets hund og vi manglede et. Nu har vi seks - fire der ligger på en 1. præmie og et der gerne skiftes ud i Albertslund næste måned. Der er også NM, vi kan blive udtaget til, men da det ligger så tæt på jul i år, har jeg stadig ikke besluttet om jeg skal med eller ej. Skolens kalender og julearrangementer har ikke gjort det nemmere og arbejdsmæssigt har jeg altid travlt op til og lige efter en ferie. Hmmm.... skal, skal ikke. Det kan være, at vi slet ikke bliver udtaget - så er det problem løst!
Til næste år, kaster jeg mig ud i en ny sportsgren - HTM (Heelwork to music). Dels havde jeg lyst til at lære noget nyt, fordi holder man op med at lære, holder man også op med at leve! Og når det skal være noget nyt, skal det også være grænseoverskridende, fordi det skaber større ubalance og dermed større udvikling. Men hovedgrunden er nok Rockets lidenskab for heelwork. Hans yndlings øvelse og ovenikøbet lov til at snakke med ham undervejs. Hvad mere kunne hunden ønske sig?
Phoenix er i gang med agility karrieren. Han har rykket op i SP2 i DcH, men mangler en pind i AG1. Han var kvalificeret til lydigheds DM i kl. 2, men efter den dårlige oplevelse i Albertslund i foråret, har jeg trukket ham. Den erfaring skal meget gerne i hans glemmebog og tid hjælper genvældigt på det. Vi træner mod kl. 3, men stiller først op i 2011.
Sir Hektor er tilbage i Big Fat Mammas favn! Emily fik ikke sine kvalifikationer til hverken DcHs eller Fælles DM. Jeg har til Fælles og mangler en SP og en AG udtagelse til DcHs. Vi har to stævner tilbage, så umuligt er det heller ikke. Vi skal til Fælles DM for hold, hvor vi stiller op med Lillian og Mille, Jesper og Emsi og Annemette og Tyson - sikken hold at komme på! Det glæder jeg mig til.
Teidi er også tilbage i Big Fat Mammas hænder. Teenage tidsrådighed var for lidt til hende og Natalies absolut for lidt! Jeg har brugt tid på at få hende i kondition igen og træner hende også. Jeg kan se resultatet allerede, men ud over Fælles DM for hold, løber jeg ikke med hende før næste år. Jeg er en af 'De fede fra Vejle A' igen i år og stiller op med Merete med Casey, Linda og Pepsi og Louise og Breezy. Nok ikke et hold med hele det samme odds for at vinde som Hektors hold, men alligevel nogle stabile hunde.
Hubert - ja, Hubert... Han er nu blevet et år og er stadig en stor personlighed. Jeg træner ham og det går godt. Jeg er meget påpasselig med, at han ikke kommer i situationer hvor han laver 'en Klemme'. Dvs. bliver ynkelig, ligesom hans mor nogle gange kan finde på. Det betyder at jeg træner meget lidt og ikke for tit - men det er jo kvalitet der rykker i den sidste ende, så kvantitet kan jo undværes. Jeg har bygget en 'Hubert slalom', som er en slalom med buer og buerne har hegn omkring dem. På den måde, kan det virkelig ikke gå skævt for ham! Så kan han en del af de øvrige forhindringerne. Pt. tænker jeg, han bliver til noget..... men en Hubert kan man aldrig være sikker på....
Dreamy bliver flittigt trænet af Emily og hun rykker sig godt fremad. Emily vil også kaste sig over lidt dog dancing, dog tror jeg hun er mere til freestyle. Hun har ellers trænet lydighed, selvom det ikke rigtigt sagde hende noget. Hun har ikke gjort det, fordi jeg sagde hun skulle, men havde regnet sig frem til, at det vil være klogeste at gør det nu - 'fordi hvis jeg kommer i tanke om, at jeg vil det, når jeg er voksen og du er død, har jeg ikke nogen til at hjælpe mig'! Klogt barn!
Ginger bliver trænet af Natalie. En hund passer bedre til den travle teenager og Ginger er også meget mere egnet til at gå og hygge sig end Teidi er. Natalie mener det går fremad med hende.
Så har vi Jingle på 12½ og Chase på knap 10. De blev pensioneret sidst år efter en del år på banen. Chase virker ældre end Jingle på nogle punkter, begge har det godt og er i fuld galop det meste af tiden. Men det kan vende lige pludseligt.
Denne weekend går turen til Varde til agilty og ugen efter til Odense - også til agility. Dejligt!
DagbogPosted by Anne Kew Sun, August 15, 2010 21:05:57Jeg er længe holdt op med at tælle de gange, jeg har krummet tæer, når en kollega fra min institutionstid har forlangt af et barn, at det skulle sige det kæmpe ord, 'undskyld' til nogen. 'Undskyld' er noget af det stærkeste, man kan sige til et andet menneske og det piner mig noget så voldsomt, når det bliver ligegyldigt gjort på denne måde. En undskyldning skal aldrig tvinges frem, men skal komme fra hjertet. 'Undskyld' fortjener sin status og skal ikke degraderes til et tomt ord, der blot giver adgang til at komme videre. Så hvorfor lærer vi vores børn, at bruge det på denne måde?
En gang forsøgte en lærer at tvinge en dreng til at sige undskyld til mig. Han havde kastet en taburet mod mit hoved, men havde ramt min afværgende arm. Næsten inden læreren nåede at afslutte sætningen, havde jeg klart og tydeligt sagt, 'Det skal han ikke. Ingen skal tvinges til at undskylde mod deres vilje.' Jeg kan tydeligt huske lærerens overraskelse, men endnu mere tydeligt, drengens. Han blev en hel anden dreng over for mig bagefter....
Retten til at bestemme, hvad man fortryder og hvad man ikke gør, hører sammen med de øvrige menneskerettigheder, mener jeg. For når man tvinger en anden til at undskylde, fratager man dem friheden til at tænke, fortolke, vurdere og handle som de selv synes passende. Man bliver næppe et velfungerende menneske, hvis nogen fortæller en hvad og hvordan man skal tænke og gør hele tiden!
Personligt forsøger jeg at holde mig fra noget, hvor jeg bliver nødt til at sige undskyld bagefter - for når jeg siger undskyld, siger jeg også, at jeg fortryder inderligt og havde jeg kunne få tiden igen, havde situationen slet ikke opstået. Jo ældre og mere erfaren man bliver, desto færre situationer - og heldigvis for det!
Kommer et barn og undskylder, bør det altid være åbningen for en dialog. Det bliver starten til noget i stedet for en afslutning. Man står til regnskab i den dialog og man tager stilling til fremtidige handlinger. Ordet 'undskyld' bliver ikke så letsindigt taget i brug og heller ikke degraderet til et 'Get out of jail' kort.
Jeg ved ikke om børn hopper på en undskyldning fra et andet barn som oprigtig ment. Jeg er i hvert fald ikke så naiv, men det er rigtig mange andre derude. Og bedste af det hele - voksne der forlanger en undskyldning af en anden voksen, som tydeligt ikke synes situationen fortjener en. Det er meget nærliggende, når man står over for en, der ikke synes at være i stand til at komme videre i en dialog, når man selv vil videre, at stikke personen en undskyldning for fredens skyld, men at personen sluger den? Jamen, de har med deres årevis af erfaring alligevel bedt om chancen til at æde et 'Get out of jail' kort!
Siger du 'undskyld' til mig, da du uretfærdigt kappede mit hoved af, fordi du ikke kunne bearbejde din vrede eller skuffelse, der hvor det hørte til, siger du også til mig, at du fortryder dybt og inderligt. Og fortryder du dybt og inderligt, gør du også noget ved det, så det ikke opstår igen - for lærer du ikke af dine erfaringer, har du ikke kun store problemer, men sikkert også en diagnose!
I kan stikke jeres 'Get out of jail' kort undskyldninger, der hvor solen aldrig skinner. Siger du 'undskyld' til mig, vil jeg kun have den bindende version!
DagbogPosted by Anne Kew Sat, August 07, 2010 10:37:00Er man bare en smule opmærksom og blot
lidt reflekterende, uanset hvilke fora man begår sig i, kan man ikke
undgå at lære noget nyt om mennesket - og det kan klart give
anledning til et nyt blogindlæg!
Mine indlæg er normalt inspireret af
oplevelser på hundefronten, men arbejdslivet kan være lige så rige
på emner og kigger man grundigt omkring, er bare en tur i Bilka
måske lige så givende. Personligt passer jeg meget på ikke at
komme for tæt på mit arbejde, når jeg skriver. Ikke kun er jeg
omfattet af tavshedspligten, men ytringer kan have vidtgående
konsekvenser for min og min families tilværelse, hvis jeg for
eksempel mistede mit job. Ved at holde mig til emner inspirerede af
fritidsaktiviteter, er jeg jo fri for konsekvenser.... eller er jeg
det, når det kommer til stykket ? Måske er det bare noget jeg
bilder mig ind....
I det store hele, mener
jeg, at agilityfolkene er mere åbne for at se sig selv i spejlet og
være selvkritiske end lydighedsfolkene er. Og hvorfor er det? Hvad
er det, der gør at nogle tåler og bedre kan vende kritik end
andre? Hvordan kan det være, at nogen vover pelsen og gentagne gange
med fuld overlæg stikker næsen for langt frem, mens andre lusker
langs panelerne? Når alle kommer fra det samme land med den samme
tradition for demokrati og dets tilhørende debatterende grundlag,
undrer det ikke nogen, at rigtige mange alligevel er meget
konsensussøgende?
Efter et af mine indlæg,
tropper jeg altid bekymringsfrit op til agilitystævner og jeg møder
faktisk lige så bekymringsfrit op til lydighedsprøver, med blot den
forskel, at jeg er klar over muligheden for en vis kølighed. Det kan
være, det ser ud til jeg ikke mærker evt. kolde skuldrer – enkle
har faktisk også spurgt mig om jeg gør. Og nej, jeg har ikke en
nedsat fatteevne. Jeg mærker det lige så vel som alle andre. Jeg
vælger bare ikke at blive påvirket af det og her kommer vi
til essensen af dette indlæg.
Ingen kan gøre mig ked af det, fordi
ingen har magten over mine tanker og følelser. Det har jeg selv - og
det samme gælder alle jer derude. Jeg tror bare ikke alle har
forstået det. Det kan være, du har følt dig ramt, men det er bare din egne fortolkning og det - tro det eller ej - er du selv herre over.
Der hersker i Danmark en utrolig ringe
evne til at skille ting ad, mener jeg - og den hersker især blandt
kvinderne. 'Du har gjort mig ked af det', er ikke et gyldigt udsagn i
min verden, fordi ingen besidder så stor en magt, at de kan bestemme
hvordan en anden tænker eller føler. Du vælger at blive ked
af det. Du vælger dermed at blive selvdestruktiv. Hvorfor i
al verden gør du det? Sikken handicap du pådrager dig selv og
sikken opgave du sætter alle os andre på, når vi evigt skal passe
på hvordan vi pakker bare den enkleste besked ind!
Endvidere, hvorfor tror så mange, at
det de gør er lige med det de er? Kan I heller ikke adskille de to
ting? Kører jeg dig ned på gaden, betyder da ikke at jeg er et
andet og dårligere menneske, end før. Det gør meget lidt forskel
til hvem jeg er. Min handling var uheldig, men i bund og grund, står
der stadigvæk den samme person tilbage. Ligeledes fordi dine børn
er trælse at være sammen med, gør det dig ikke mindre rar. Fordi
du købte en grim hund, betyder ikke at du selv er grim. Fordi vi er
uenige om vores opfattelse af ting, gør det ikke dig til et dumt
svin. Så hvorfor gør det mig til et?
Og mens jeg er i gang – hvorfor tror
så mange, at man kan tage ansvar for en andens adfærd? Man kan da
ikke være flov på en andens vegne, fordi man kan kun tage ansvar
for egne handlinger. Hvis mine børn skulle opføre sig pinligt,
kunne jeg godt finde på at diskret sige noget til dem – for deres
skyld ikke for min. Gør ens mand/kone det, kan de da bare fortsætte
– det kan da aldrig reflektere på en selv og de burde have
situationsfornemmelse nok til, at de ikke har brug for en hjælpende
hånd på lige fod med et barn! Undtagelsen er selvfølgelig dem, vi
har ansvar for – mindre børn og vores hunde og deres adfærd.
Løber min hund ukontrollerede fra banen, reflekterer det
selvfølgeligt på mig – men på mine handlinger, den manglende
træning - ikke på det jeg er. Det kan være jeg går i en stor bue
udenom din hund, fordi du ikke har opdraget den ordentligt – men
jeg går ikke i en stor bue omkring dig. Det er noget andet. Det er
bare dig, der ikke kan skille de to ting ad!
Til at runde af - jeg er mig, adskilt
fra alle I andre, men alligevel del af det store fællesskab. Jeg
handler i verdenen. Nogle gange begår jeg fejl – beklageligt men
også menneskeligt. Mine handlinger udspringer af den person jeg er
og er samtidigt med til at definere hvordan jeg handler i fremtiden
og hvordan jeg bliver i fremtiden. Du kan være uenig med mig, men
det ændre ikke at du værdsættes som menneske med samme rettigheder
som jeg tildeler mig selv. Jeg møder dig, som jeg altid har gjort.
Her står jeg, 'Det urørlige
menneske'. Ingen derude kan gøre mig ked af det, fordi ingen af jer
styrer mine tanker og følelser. Kunne bare en lille smule af det
ikke smitte af på nogle af I andre?
DagbogPosted by Anne Kew Sat, July 31, 2010 19:14:12Nu er det sådan, at jeg selv er medlem af DcH Vejle og igen i år skulle vi holde et stævne sammen med DcH Kolding. Sidste år blev det afholdt i Madsbyparken, Fredericia, men i år kunne det ikke lade sig gøre. Hvad gør man så?
Ja, man flytter stævnet til Koldings træningsplads. Hvis du nogen sinde har været i Kolding, ville du vide, at klubben har et kæmpe areal til rådighed. Der er slået gå-stier over det hele og græsset er slået på deres diverse træningsbaner, hvor der står alt muligt klart - om du er til IPO eller DcHs program. Fedt sted.
Så hvorfor, når man har pladsen til rådighed, holde et så stort stævne på en frimærke i hjørnet?? Sjældent har jeg set så ringe vilkår. Ringene overholder nok mindstemålene, men sådan virker det ikke, fordi teltene er så tætte på ringkanten, at man skal inde på banen for at komme forbi dem! De to ringe er ganske få meter fra hinanden og indgangene er på den korte side, lige der hvor der er mindst plads. Jeg er overrasket, at der ikke var flere kontroverser mellem hunde, der løb ud over slutlinjen og nærmest landende på hunde, der ventede på deres tur i den anden ringe. 'Luck' er min eneste forklaring. Der var ikke plads til at varme op ved starten. Man kunne gå langt væk og varme op, men kom man for tidligt til start, var der ikke andet at gøre end at lade hunden stå og stivne! Man kunne ikke lege med sin hund efter løbet, men måtte først zigzag sig forbi hunde, folk og telte og gå bagom det hele. Rigtig skod!
Da jeg kom havde jeg både glemt sækkevognen og havde ingen børn til at slæbe mine ting. Fem gange måtte jeg frem og tilbage til P-pladsen, som lå så langt væk fra hvor jeg kunne stille mit telt - (i anden række uden udsigt) at det tog mig fra 07.05 til 08.00 at stille det hele op! Da jeg var i Brenderup sidste weekenden - også alene, havde det blot taget mig et kvarter!
Så er der en campingplads og når jeg tænker på hvor nøje man måtte placere campingvognene til Fionia, så de ikke kom for tæt på hinanden, kan jeg kun sige til DcH Kolding og Vejle, at vi er heldige brandvæsenet ikke kommer forbi, fordi så havde vi ingen stævne!
Men der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Jeg fik mere motion end jeg plejer. Jeg så næsten ingen agility hele dagen, men tilbragt til gengæld meget mere tid med mine hunde. Jeg hjalp knap så meget, som jeg plejer, fordi jeg ikke kunne se hvornår banen skulle bygges om og kaldte de andre ikke, kunne jeg jo ikke vide det.
Hektor og jeg løb ikke godt. Om det var fordi Hektor ikke er blevet trænet hele ugen, fordi han har været halt, eller det var fordi jeg, i min underbevidsthed, var blevet tappet af de dårlige vilkår, vides ikke. Vi fik ingen DM udtagelser, men kunne flotte os med to løb med 5 fejl og to disk - næppe vores sædvanlige standard.
Phoenix fik 5 fejl i AG1, der var klart min skyld og på en eller anden mirakuløs måde, vandt vi SP1! Gud vide hvordan det skete!
Jeg kan selvfølgelig ikke sige det, fordi jeg selv er medlem af en af de afholdende klubber, men hvis ikke jeg var, havde stævnet fået en 'BEEN THERE. DONE THAT. AIN'T DOIN' THAT AGAIN'
DagbogPosted by Anne Kew Tue, July 20, 2010 18:40:16I dag tog den humpende Natalie, som skadede sin ankel under høvdingeboldkampen, en tur på sin knallert. Hun var ikke kommet særlig langt og skulle passere en side vej, hvor der holdt en bil et godt stykke ud på vejen, som Natalie kørte på. Et eller andet havde fanget hendes opmærksomhed, hun overså bilen før det var for sent og kørte ind i dens front. Hun faldt på asfalten og kurede sammen med knallerten ude midt på vejen. Der sad hun med bare arme og ben, hendes taske og dens indhold spredte i alle retninger og hendes knallert liggende på siden med motoren stadig i gang. Manden i bilen blev siddende. Natalie kunne se en lastbil på vej mod hende, så hun samlede sig op, løftede knallerten og træk den inde til vejkanten, humpede ude på vejen og samlede alle sine ting op. Manden blev siddende. Hun satte sig ved vejkanten og ringede grædende til mig. Manden bakkede sin bil bag hajtænderne og steg ud. Han gik ikke henne til Natalie, men kiggede på sin bil og samlede den faldne nummerplade op!
Så ankom jeg. Natalie sad ved vejkanten og manden stod et stykke derfra. Han havde ikke sagt et ord til hende! Jeg skyndte mig at se på hendes skader og høre hvordan hun havde det, da jeg blev afbrudt af manden - 'Skal det her ordnes gennem forsikringen?' spurgte han. Da Natalie kun havde hudafskrabninger - godt nok nogle store, men ikke dybe sår, hentede jeg et stykke papir fra bilen og skrev vores detaljer ned og gav ham papiret. Så vendte jeg mig tilbage til Natalie. Så spurgte han 'Skal vi ikke heller ordner det uden om forsikringen?' Overrasket over hans manglende indlevelsesevne, svarede jeg, 'Nej, det tænker jeg ikke - du har fået den information du skal bruge og nu tager jeg mig af min datter'. Tilbage til Natalie igen for at høre om hun kunne stå, da jeg ikke vidste på det tidspunkt, at det var hende, der havde flyttet knallerten og manden spurgte 'Jeg skal have en anden bil at køre i mens den her repareres. Sørger du for det?'
OMG! Det er ham man bruger som model, når man vil gøre grin af jyder som uoplyste bondeknolde! Jeg troede ikke sådan mennesker fandtes i virkeligheden. Tænk at leve uden noget som helst tag på andre mennesker - sikken handicap at have!
Og stakkels Natalie, der måtte klare det hele selv og stå overfor sådan en mand, nu når heldet var ude.
