.

.

Vi glemte vist -The Brown Thing'

DagbogPosted by Anne Kew Fri, October 21, 2011 10:45:39
Som en der ikke går særlig meget op i symbolske anerkendelser såsom titler og pokaler, fejrer jeg aldrig, når min hund bliver champion. Folk bliver tit overraskede - nogle gange forargede - når jeg ikke uddeler hverken champagne eller kransekage, når den sidste 1. præmie falder. Det er ikke fordi, jeg vil tage noget fra dem der gør, men for mig er de ting uvæsentlige. Træningen af mine hunde er en proces afskåret fra produkttænkning. Pointene og dommerens skøn er andenrangs parametre i processen og kun jeg kan vurdere om det går godt eller ej.

Alligevel er Phoenixs championat en milepæle i hans proces. Han var købt som agilityhund og når man vælger at dele træningsenergien og tiden mellem to sportsgrene, rykker det ikke så meget inden for hver enkelt, som havde man satsede på kun en. Der er blevet brugt meget tid på Phoenixs lydighed og når jeg har en anden (og bedre) hund i eliteklassen i forvejen, har jeg ikke brug for at have flere. Agility er Phoenixs nr. 1 og agility er hvad han skal lave fremover.

DKLPCH Rosmarinus Fireball (Phoenix)

Vores smukke dansk-svensker, hvis hovedet ikke altid kunne få 2+2 til at give 4 har nu brugt så mange timer på at slikke Hektors ører, at jeg er sikker på, han har suget myelinen ud af dem! 2+2 giver i hvert fald 4 nu! Han kan en 12 pinds slalom - godt nok kun fra venstre side indtil videre - men fremskridt! Han har rigtige effektive bevægelser i slalomet og 'hopper' ikke ind og ud som mange andre dansk-svenskere gør. Til foråret stiller vi op - so watch out!

Rocket er stadig ikke halt - cool! Men jeg motionerer ham fortsat i snor og træner kun delmomenter inden NM. Heldigvis har klubben en slags hal, hvor jeg altid kan komme indenfor og træne og når man kun skal træne små elementer, har man ikke bruge for masser af plads. Faktisk har det været ret givende at træne for eksempel aflevering og opsamling, afdækning til fællesøvelse kontra afdækning til indkald og stillingsskift - ikke gø mellem øvelser! Den har vi hård brug for!

Så har jeg også hvalpene med på skift. De 'leger' touch og stillingsskift. I går startede jeg den ene i gang med 'bliv'. De er meget forskellige og gode på hver deres måde. De er stadig meget rundt omkring for at opleve forskellige ting - dog har de snart prøvet det hele! Vi bruger også en del tid på adskillelse, så de ikke bliver afhængige af hinanden. Emily synes helt klart at Frantic er den bedste, da hun holder fokus og lyst til at lave noget meget længere end Blitz, der tit går på afveje. Til gengæld har Blitz nogle skarpe og målrettede bevægelser som jeg kan se være til vores fordel lydighedsmæssigt. Det går godt med alle de andre hvalpe som har fået nogle super familier at være en del af. Vi har lige passet Eddie i nogle dage og jeg ser forhåbentligt Sally (Copy) og Lykke (Shimmer) i weekenden.

Klubben har lejet sig ind hos Sanne i Hedensted, så vores hold træner hver mandag derude, hvorefter vi selv kan træne egne hunde. Det er meningen at vi tager Gingers sidste kuld til næste år, mens Natalie går i 3.g og alligevel ikke har så meget tid til at træne. Jeg håber hun har lyst til at låne Teidi i 2012, så hun ikke holder atter et års pause. Vores kursister - dem der kommer - rykker fint fremad, synes vi og de selv. Det kunne være rigtig fedt, hvis flere kommer med til DM næste år, så det arbejder vi på. Men tænk hvor privilegerede vi er med vores agilitytræning - banen er stillet op, der er træningstegninger og vi behøver ikke rydde noget op bagefter! Fantastisk!


  • Comments(1)//blog.kewstock.dk/#post164

Langt om længe

DagbogPosted by Anne Kew Sun, October 16, 2011 18:40:22
Ja, bloggen har været meget stille i år. Nye vilkår på mit arbejde, har trukket tænder ud hele året og når man også gerne vil løbe og træne hundene, er der noget der må nedprioriteres. Men nu er sæsonen næsten over, aftener ikke længere lyse og lidt skriveri kan tage sin plads.

Hvalpene har taget meget af vores tid og selvom det nok er godt givet ud med mange billeder, blog indlæg osv. har vi foretrukket tiden sammen med dem i stedet for. De har været med mig til agilitystævner og lydighedsprøver, er blev præsenteret for masser af mennesker, ting og steder. Det havde egentlig ikke været med i planerne at beholde en af dem, men da faderen ikke kommer til at lave flere hvalpe og fordi jeg var så begejstret for dem, besluttede vi, at en skulle blive.

Der er ret mange af os, der altid har de samme problemer/styrker uanset hvilken hund vi har. Jeg synes selv, jeg er ret god til at spotte den gode hvalp i et kuld - også den knap så gode, men denne gang ville jeg vælge noget andet. Fælles for stort set alle mine hund er, at de er altid mere begejstret for at komme hen til mig, end de er for at løbe væk fra mig. Det straffes hårdt i eliten, hvor hunden helst skal løbe lige hurtigt begge veje - så denne gang kiggede jeg efter nogle andre egenskaber hos hvalpen - og det har været ret svært. For hvad hvis man valgte noget helt forkert? Og når man ikke helt ved, hvad man skal lede efter, hvordan ved man, når man har fundet det?
Heldigvis for mig, havde jeg ikke så mange købere skrevet op - jo til hanner, som der kun kom en af. Det gav lidt mere spillerum for mig, men gjorde beslutningen absolut ikke lettere at træffe. Jeg ved stadig ikke om jeg truffet den rigtige og da vi stadig har den anden hvalp tilbage, er beslutningen nok ikke endeligt taget. Emily og jeg er gået i gang med at træne begge hvalpe. Hun træner agility (tunnel og løbe mellem vingerne) og jeg er gået i gang med 'touch' og stillingsskift. Begge rykker fremad, begge har sine styrker - så hvilken er den rigtige hvalp for os?

Hver gang nogen henvender sig på Weirdo, der faktisk hedder Frantic, er det med ambivalens fra min side. Øv hvis hun skal af sted og viser sig til at være den bedste, skønt hvis jeg kun skulle koncentrere mig på en. Men to hvalpe på en gang...?

Men hvordan kan man vælge mellem disse to ansigter?


Ovenpå hvalpe lykkedes det mig at vinde eliteklassen i Viby. Rocket havde faktisk været halt efter prøven i Varde i august. Jeg havde holdt ham i ro og i snor i tre uger, men efter bare en gangs træning, var han halt igen. Han måtte i snor og i ro igen og da den vigtigste hund i Viby var Phoenix i klasse 3, tog vi eliten på rutinen. Ud over han ikke var begejstret for at aflevere apporterne (!), gik han et fint program, som også betød at vi fik reservepladsen til NM i november.

Rocket var atter halt igen dagen efter, så han fik nogle piller som skulle tage inflammationen og var igen i snor og ro. Det bliver han ved med at være indtil NM. De gang jeg har trænet ham siden, er han ikke blevet halt igen og pillerne var han færdig med for en uge siden. Ingen grund til at presse citronen for meget, så vi træner bittesmå detaljer. Rocket bjæffer ikke længere, når jeg roser ham og kan aflevere en hver ting uden at jeg skal kæmpe for at få den! Stillingsskift kan trænes, fællesøvelser, fri ved fod og lynet, fremadsendelser på korte afstand. Apportering og næseprøve ikke for ofte og indkald har jeg ikke turdet prøve endnu. Det må vi klare på rutinen!

Jeg glæder mig til NM sammen med mine søde holdkammerater. Nogle af os skal træne sammen næste weekend i det nordjyske, så det glæder jeg mig også til - det har snart været så længe siden.

Så overvejer jeg at afholde nogle kurser i løbet af vinteren - men ser om arbejdet har taget livet af mig inden!





  • Comments(3)//blog.kewstock.dk/#post163

Om jeg gider...

DagbogPosted by Anne Kew Sat, July 30, 2011 20:18:00
Efter tre dage i Vejen i bagende sol, sidder jeg atter hjemme og spørger mig selv, om jeg i det hele taget faktisk gider det her hunderæs mere. Reportage om vilkårene til VM havde efterladt ingen tvivl - der var jeg glad for ikke at være! For selvom min hund havde klaret strabadserne, var alt det sjove gået ud af det for mig og jeg gider ikke bruge min fritid og penge på pinsel! Nu sidder jeg efter de tre dage i Vejen og prøver virkeligt at få øje på, hvad har været godt, fordi det eneste jeg mærker er bare en voksende irritation.

Det har været godt at se folk igen - dog manglede der lige et par stykker, som jeg også havde glædet mig til at se. Det har været positivt at se, hvordan ringsekretær, prøveleder og dommer har stillet sig i hver deres ring i den bagende gryde og bevarede overskuddet, overblikket og smilet på læberne. Havde vi ikke de folk, havde vi ingen hundesport. Det har været positivt at se det flotte hundearbejde - der hvor det var flot. Men langt det meste af hvad jeg har set, har været meget varme, trætte hunde, der nok, havde de haft muligheden, valgt Vejen fra - inklusiv min egen. Og så sidder jeg tilbage med 'sjovt' problematikken igen. For det er ikke sjovt for min hund at gennemføre en hel eliteprogram i denne varme. Jeg skal ikke prøve at bilde mig ind, at vi er der for hans skyld, men på den anden side er det nok heller ikke for min egen, for hvem gider at få så middelmådig en præstation fra en ellers noget mere entusiastisk hund? Så hvorfor står jeg der?

Det irriterer mig at hunden flopper ned på ballen i stedet for at ligge korrekt, når jeg dækker ham af. Det irriterer at han ikke magter at drøne ud til feltet, men ligner en hund, der er blevet pisket. Det irriterer når han lunter ud til næseprøverne og tilbage igen. Det irriterer når han ikke orker at stå ved keglen. Men irriterer det mig i bund og grund eller gør det mig bare trist?

Irritationen er der, så hvad er det egentligt jeg er irriteret over? Er jeg irriteret på min hund, fordi han tilfældigvis er en hund, der har det svært ved varmen? Er jeg irriteret på mig selv, fordi jeg valgte lige netop den hund eller fordi jeg aldrig står ud i den bagende sol og forlanger at han pisker frem og tilbage, så han måske vænner sig til det? Eller er jeg irriteret, fordi jeg synes ikke det er i orden, at udsætte vores hunde for dette, men alligevel har gjort det?

Eller bunder irritation i noget andet? Bunder det i reglementet, som jeg er sikker på er skrevet af folk, der aldrig nogen sinde så meget som har klappet en hund! Der er flere tilfælde hvor det giver ingen mening overhovedet. For eksempel hvis hunden rører den forkerte næseprøve i eliten, får man nul på lige fod med at den kommer med den forkerte! Det svarer til dem der overvejer at begå butikstyveri og lige tager et par ting nede fra hylderne, men ombestemmer sig og lægger dem tilbage - skal have samme straf som dem, der faktisk begår butikstyveri! At røre ved en næseprøve er ikke så stor en 'forbrydelse' som at komme med den, vel? Forlader hunden dækstillingen i fremadsendelsen i LP3, mister man det halve af pointene, fordi indkaldet er det halve af øvelsen - men det har ikke taget lige så langt tid at lære hunden den eller vedligeholde den, så den er ikke så meget værd. Listen er lang.

Eller bunder irritation ikke så meget i reglementet, men mere i den måde den fortolkes? Pointene kan svinge meget mellem dommerne, hvilket aldrig kan undgås fordi bedømmelserne bygger på et skøn og et idealbillede som vil variere fra person til person. Det er helt fint - bare den samme dommer dømmer hele klassen eller to dommere dømmer hver deres del af øvelserne. Det, der kan få min kæde til at hoppe af, er når man fornemmer en forskelsbehandling mellem deltagerne. Jeg så en LP1 hund blive trukket for at tygge i næseprøven, men der var ikke et tandmærke på pinden. Samme dommer træk ikke for samme fejl i LP 3 - selvom der kom en tydelig knas, som blev bagatelliseret til 'den trykkede bare tænderne i'. Er det ikke også at tygge? Jeg så en flot fremadsendelse i LP 3, hvor føreren råbte 'Stå. Dæk' for hurtig efter hinanden og blev trukket fordi hunden ikke tydeligt indtog stå position inden den blev afdækket. Så så jeg en, hvor hunden rejste sig fra dækpositionen, men blev i feltet og blev ikke trukket for den tabte indkald - fordi der var en lyd, der havde forstyrret den! Ja, der var kommet en lyd - der kom endda mange - Danmarks bedste agilityhunde var i gang med at løbe på den anden side af vores telte! Hvis hund nr. 2 blev ikke trukket overhovedet, har den fået flere point end hund nr. 1. Og igen - hvis forbrydelse er størst? Hund nr. 1 har i det mindste adlydt sin ejer og det hedder jo en prøve i lydighed. Hvis forskelsbehandling foregår er det under al kritik, efter min mening. De resultater tæller til Årets Hund og det er dybt uretfærdigt, hvis man tilfældigvis bliver ramt på denne måde.

Med disse tanker i hovedet og efter en længere ophold i en kø på motorvejen, besluttede jeg mig for at se lidt nærmere på min egen kritik, da jeg kom hjem. Nu går jeg ikke særlig meget op i dommernes point og tit ryger kritikkerne ude med dagens skrald, men den pågældende kritik, mente jeg lå et eller andet sted i min taske. Fordi der var blevet lavet en fejl og jeg havde fået point for sit øvelsen, jeg ikke skulle have haft, blev der råbt op at jeg havde fået 229 pt i LP 3. (Det er en mindre end hvad rækker til en første præmie). Jeg havde fået 7,5 i helhedsindtrykket. Jeg er ikke typen, der tænker 'hver tyv stjæler'. Der er gået to dage siden jeg var til prøve - så helt op på dupperne har jeg heller ikke været. Men med en 7,5 (tror aldrig jeg har fået en af dem før) landede jeg præcist under den gyldne tal. Selvfølgelig vedkendte jeg fejlen med sit øvelsen og den blev rettet, så de 7,5 var uden betydning. Men helhedsindtrykket følger tilsyneladende ikke nødvendigvis de øvrige resultater - ellers havde jeg fået yderligere trukket lidt med den nye nul. En anden der sluttede på ca 160 pt fik også 7,5. Jeg undrer mig, hvis helhedsindtrykket er ment som point for dommerens påskønnelse af præstationerne, når de også belønner og straffer i øvelserne. Den er vel ikke mente som dommernes spillerum til at have indflydelse på hvem tildeles en 1. pr. eller ej, vel?

Jeg har ikke set vejrudsigten endnu og mit telt står desværre stadig på pladsen i Vejen - så af sted kommer jeg atter en gang i morgen. Jeg ved, jeg får en dommer med et godt og fremsynet perspektiv, men jeg ved ikke endnu om jeg stiller op i morgen. Jeg ved nemlig ikke om jeg gider...

  • Comments(3)//blog.kewstock.dk/#post162

Lydighedsprøve i Vejen og se hvilket ansvar man har som dommer!

DagbogPosted by Anne Kew Thu, July 28, 2011 18:41:49
Fire dage med lydighed i DKK regi og mulighed for at få DM udtagelser i agility ved samme arrangement! Fedt - især da lydighed og agility ligger lige ved siden af hinanden.

Phoenix har ikke været til en prøve siden klappen gik ned for ham for over et år siden, hvor han slet ikke fulgte med og var så trykket, at han lignede en hund, der havde fået tæv. Jeg brugte en del kræfter på at spekulere over hvorfor han havde haft det sådan og kunne kun finde på en mulig begrundelse - at de øvrige hanner i området gjorde ham nervøs. Da Phoenix har C hofter og aldrig kan bruges i avl, valgte jeg at kastrere ham i håbet om, han ikke længere vil opleve sig selv i en konkurrence med andre hanner. Men jeg har ikke turdet stille op siden, da jeg ikke vil risikere at oplevelsen i ringen blev et mønster for ham. Der var gået mere end et år og oplevelsen længe glemt, så nu var det tid til at vove os ud i kl. 3. Jeg valgte kun at stille op en dag og havde kun et mål - at Phoenix ikke 'gik i stykker'.

Det startede ikke så godt, da vi måtte lave to fællesdæk pga. forstyrrelse fra nogle hunde. Det betød at Phoenix lagde sig i sit øvelsen allerede inden jeg nåede ud til ventepunktet - sådan kan det gå. Det var for svært for ham efter to dækøvelser.
Da det blev vores tur til at gå ind i ringen, opmuntrede jeg ham så meget jeg kunne mellem øvelserne for at holde ham op. Fra hvor jeg stod, virkede han noget trykket og usikker i mange af øvelserne, men gennemførte det hele uden at gå ned med flaget. Næseprøven fik vi nul i, men det skyldtes mere overivrighed end depression, så det var et fint nul at få. Emily og andre på sidelinjen fortalte, at det var gået så godt - Phoenix havde været tændt og glad, men det var ikke min oplevelse. Jeg var glad for, jeg ikke havde tilmeldt ham flere dage, da det havde været for svært for ham på nuværende tidspunkt.

Dommeren blev lidt irriteret på mig og markerede min (i hans mening overdrevne) ros af hunden mellem øvelserne - der var endda en bemærkning på resultatsedlen. Men helt ærlig, hvad nytter det at ville køre en lydighedsprøve som en militæroperation, når vi også vil have arbejdsivrige hunde her i Danmark? I Norge må de meget mere, end vi må her - ikke noget at sige til, at de banker os hver gang! Det kræver virkelig sin hund at gå eliteprogrammet og begejstringen må tildeles grundlægges i de lavere klasser. Det er en falliterklæring i sig selv, at man kun må have mad og ikke legetøj med - for de fleste drevne hunde er mere til leg end de er til mad og man skal altid belønne med det hunden synes bedst om. Men når man også bliver dæmpet for det lidt man har af muligheder - brug af sig selv og et par klumper kogt lever, er det dødsens.

I eliteringen var det modsatte tydeligt. Folk med unge nye hunde, der roste uhæmmede og folk der fik lov til at lave deres tabte øvelser om, så hunden sluttede med at udføre opgaven korrekt. Fremsynet, er hvad det er! Godt set, at det bare er en lydighedsprøve af mange - ikke VM. Så hvorfor skal en kl. 3 blive så restriktiv?

Rocket gik et fint program på nær to kikser. Han tog den midterste apport, men Emily fortalte, at jeg ikke havde peget ret meget ud til venstre og hunden havde faktisk løbet det logiske sted ud fra min armtegn. Så rejste han sig op ved springapport, hvilket kostede dyrt. Ellers nogle fine øvelser - 9½ i fri ved fod. Jeg ved ikke om nogen fik mere end det. En super kontrolleret næseprøve til 10 - ikke som fætter-Phoenixs!

Desværre er Rocket ikke til regn eller varme og jeg havde glemt hans kølende dækken, så han blev lidt slap og flad i nogle af de sidste øvelser. Heldigvis regner det aldrig i en hal og solen plejer hellere ikke at påvirke temperaturen i en!

Hjemme kiggede jeg på Emilys optagelser og blev vældig overrasket og opløftet af Phoenixs program. Det var slet ikke som jeg havde oplevet det. Han var glad og havde overskud. Så fra at tænke - 'det var nok for meget for tidligt', tænker jeg nu 'han er godt på vej' Så fedt!

  • Comments(0)//blog.kewstock.dk/#post161

DM udtagelser i Ribe

DagbogPosted by Anne Kew Mon, June 13, 2011 08:09:32
I modsætning til alle andre i omegen, havde jeg ikke mulighed for at deltage ved DKK Vibys stævne og stod derfor uden udtagelser til DKKs DM. Og jeg elsker at være med til DKKs DM.

Så jeg meldt Hektor og Teidi til de åbne klasser ved Ribehundevenner og satser på at få de resterende kvalifikationer i Vejen i juli. Men så kom atter et kæp i mit hjul! Mandagen inden stævnet fik jeg et virus på mine lunger, som betød jeg måtte sove siddende (det kan jeg ikke), vejrtrækning var overfladisk (svært når man løber) og jeg ikke fik ret meget ilt (det bliver man meget træt af i længden). Great!

Jeg havde løbet søen rundt søndagen før på stien, hvilket er 9km bakkede terræn. Det havde taget 48 min og havde ingen gange været hårdt. Da jeg sad mig op på cyklen fredag (og jeg cykler stort set ikke, da hundene trækker) var jeg fuldstændigt kvæstet, da jeg kom tilbage og sov helt indtil kl. 10.20 næste dag! Det tegnede ikke godt!

Så jeg allieret mig med Natalie, som kan løbe med begge hunde og tog hende med, fordi jeg hellere vil med til DM som 'agility-mom' end slet ikke at være med. Men da vi kom til søndag, havde jeg fået det godt nok til, at jeg ville forsøge at løbe selv. Jeg havde ikke det samme mængde luft til at sige så meget som jeg plejer og samtaler lige efter løbene var en umulighed, men det gik.

Første løb var AGÅ med Hektor, som gik forrygende. Han fløj over bom-feltet, men havde et hurtigt løb - sådan føltes det i hvert fald.
Næste løb var SPÅ med Teidi. Der var mange disk og fejl på denne bane, men Teidi kom rundt fejlfrit - en af ca. kun 25-30 ud af 117!
Så kom Teidis AGÅ, hvilket hun også klarede fejlfrit og til sidst Hektors SPÅ, som han klarede uden fejl. Status: Teidi mangler 1 AG og 1 SP. Hektor mangler begge AG og 1 SP.

Næste stævne er i Ikast/Herning i DcH regi.

  • Comments(0)//blog.kewstock.dk/#post160

Træningsfællesskaber

DagbogPosted by Anne Kew Sat, June 04, 2011 18:28:40
At man lærer mest i læringsfællesskaber, er jeg udmærket klar over. Men at kunne deltage i sådan et, er faktisk noget af et luksus. Det kræver at deltagerne kan både give ud og modtage fra hinanden og for at det kan lade sig gøre, skal man være nogenlunde på niveau med hinanden.

Da jeg kom til Danmark, var der ingen på mit lydighedsniveau og dem, der var bedst stillede og kom hurtigst efter boede alle sammen på Sjælland. Horsens området var et lydigheds U-land for 20 år siden. I en kort årrække var jeg medlem af en klub, hvor jeg var instruktør, men i stort set alle mine snart 22 år i Danmark, har jeg tullet for mig selv. Det er blevet til en del gode resultater med adskillige hunde og jeg har deltaget i diverse mesterskaber, men jeg har manglet konkurrencegnisten. Min træning har været et mål i sig selv, hvor jeg har forsøgt at ramme total præcision og energisk glæde, der næsten kapper over. Det er derfor jeg siger, jeg er ligeglad med dommerens point og jeg har ingen konkurrenter.

I nogle sæsoner har jeg været med til nogle træningssamlinger, hvor nogle få eliteudøvere mødtes privat og trænede sammen. Men selvom de måske klarede sig bedre til konkurrencerne end mig, sad jeg stadig i stolen med den meste viden/løsningsmuligheder. Sidste gang jeg var med til sådan en træningsdag var ca. tre år siden og da det foregik med udførslen af hele programmet og i programrækkefølge, hvilket går imod min grundoverbevisning at kvantitet tærer på kvalitet og fordi jeg altid blev koblet med den samme person, hvor jeg ikke kunne få øje på, at der kom noget den anden vej, droppede jeg det. Man er ikke del af et læringsfællesskab, når man ikke er sammen om hinanden og man er ikke deltager, når man altid lander i instruktørrollen.

Men nu, for første gang, har jeg været del af et vaskeægte læringsfællesskab! I torsdags kørte jeg nordpå og var sammen med tre andre ligesindede, hvor vi tog kun få øvelser og man bestemte selv hvilke og i hvilken rækkefølge. Alle var sammen om hinanden - og det bedste af det hele - alle kun bidrage med viden! Tænk hvilken begejstring det kan frembringe hos en garvede lydighedsudøver, der har tullet for sig selv i så mange år! Fra at overveje om jeg faktisk gider lydighed i 2012, har jeg fået blod på tanden. Vi vekslede ideer, synspunkter og metoder og jeg blev inspireret af de andres hunde. Fedt at kunne spørge hvordan de har indlært smukke detaljer, som jeg ikke har og fedt at ingen kommer med absolute sandheder om hunde og træning. Jeg tror, vi var alle begejstret for vores dag, så jeg håber vi mødes igen inden så længe.

Alle skal bare have den mulighed, hvis begejstringen skal være i top!

  • Comments(2)//blog.kewstock.dk/#post159

Agility ved DcH Vejle

DagbogPosted by Anne Kew Sat, May 14, 2011 10:51:34
Første stævne siden isolationen og i Hedensted - blot 12 minutters kørsel fra os. Natalie løber ikke i øjeblikket, så hun var med som hjælper. Emily havde Dreamy meldt til og jeg havde Sir Hektor og Teidi.
Hektor havde fået fire ud af fire DM udtagelser til Vilhelmsborg og Teidi havde tre stykker. Det havde været fedt at få Hektors på første dag i Hedensted, men sådan skulle det ikke gå. Ingen fejlfrie løb til ham den dag, men Teidi fik hendes sidste AG udtagelse. Dreamy og Emily løb fejlfrit alle fire gange! Sikken dag for dem. Dreamy fik to DM udtagelser og Emily svævede på en sky!

Søndag fik Natalie lov til at løbe med Annmaris Makker, da hun selv var kommet til skade dagen før. Ingen fejlfrie løb, men nogle flotte og hurtige momenter - især når man husker, at de havde aldrig løbet sammen før og Makker ikke er ret gammel.
Emily og Dreamy var stabile igen - bare med fire disk. i stedet for fejlfrie løb.
Hektor fandt sine stabilitet og vandt AGÅ, samt blev nr. 2 i SPÅ kun 1/100 del efter nr. 1. Hektor har dermed alle sine DcH udtagelser.
Teidi løb SPÅ og rev et par pinde. Jeg havde haft en mistanke om at hun haltede, da jeg varmede hende op, men hun har en mærkelig gang, når hun gør klar til at tisse/strinte. Den ene ben skal gerne løftes og hun går skævt nogle meter inden hun faktisk sætter sig. Så jeg var i tvivl og da hun var færdig med at tisse var hun rent gående. Men hun rev de pinde og hun rev også et dagen før, hvilke ikke ligner hende. Jeg træk hende fra de sidste løb for en sikkerhedsskyld.

Teidi har været i snor siden stævnet og er helt rent gående - også når hun lige rejser sig. En uge til at det og jeg prøver at cykle med hende. Jeg tror, hun er blevet skadet i svømmehallen - ikke fra selve svømningen, men fordi jeg skal fange hende på rampen, så hun ikke drøner rundt om bassinet. Hun lægger mange kræfter i at prøve at mase sig forbi mig. Ingen svømning til hende i hvert fald.

Rocket, Phoenix og Ginger er i fin form. Phoenix er nu meldt til et agilitystævne og resten af året går nok med at prøve at kvalificere ham til DM.
Teidi og Hektor er meldt til et par DKK stævner, da jeg rigtigt gerne vil med til den DM. Hvis nogen mangler et par stabile holdmedlemmer, hører jeg gerne fra jer!

  • Comments(0)//blog.kewstock.dk/#post158

Kennelhoste - et kæp i hjulet

DagbogPosted by Anne Kew Sat, April 16, 2011 19:48:25
Efter vinterens sne og den efterfølgende dårlig kondi, der skulle rettes op på, var det sidste jeg havde brug for, kennelhoste! Men sådan skulle det jo gå. Flere af hundene har været så dårlige, at de måtte en tur omkring dyrlægen. Alle er blevet holdt i ro og den spirende god form blev fuldstændigt nulstillet. Rocket og jeg kom ikke til prøven i Tønder og jeg har heller ikke turde melde mig til noget andet.

Min agility motto er: 'Man dyrker ikke agility for at motionere sin hund - man motionere sin hund for at dyrke agility'. Så inden jeg kunne træne igen, skulle formen genetableres.

Jeg har cyklet og jeg har løbet. Først med ganske få hunde - i starten med kun en, men lige så stille, som de gradvis blev raske, er der kommet flere til. Nu er vi fuldtallige og har været sådan i en hel uge.

I dag kunne vi træne lidt agility for første gang siden sygdommen brud ud. Teidi, som var den første smittet, er efterhånden i ok form. Rocket havde hosten i meget mild grad, så der var ingen forskel på ham. Phoenix er ikke på niveau endnu, men godt på vej og Ginger trænede jeg kun lydighed med. Men hvor var det skønt!

Så nu er vi meldt til et agilitystævne i starten af maj. Jeg har booket tid i svømmehallen og livet kommer til at bestå af mere end bare arbejde!

  • Comments(0)//blog.kewstock.dk/#post157
« PreviousNext »