.

.

Vilhelmsborg 2011

DagbogPosted by Anne Kew Fri, March 18, 2011 13:04:32
Det blev vores første stævne, da hundene langt fra var i top form inden. Sneen, dog dejlig, havde gjort at jeg hverken kunne cykle eller træne på forhindringerne og det er lige med dårlig form. Siden smeltningen har jeg forsøgt at indhente det forsømte og vi er godt på vej, men ikke helt i top endnu.

Men manglende træning kan vis anbefales! Jeg havde kun meldt til de åbne klasser, da dagen bliver meget lang til sådan et stort indendørsstævne, selvom organiseringen er helt i top. Hektor løb alle fire løb fejlfrit og endte på en sammenlagt første plads inden finalen. I finalen kom den manglende træning til udtryk. Hektor havde vist mistet sit autisme i slalomet og løb ud af den. Han var også temmelig provokeret, fordi jeg løb skråt væk fra ham - men med træning, kan man ikke kalde ham ud af den, når han først er gået i gang. Det skal vi lige have repeteret. Men fire DM udtagelser blev det til. Not bad!

Teidi gjorde det næsten lige så godt. Hun rev en pind i det første spring løb og jeg lagde et rigtigt nybegynder bagkryds, der slå fejl og gav en vægring. Opvarmningen af hende, kunne have været bedre fordi jeg ikke fik hende ordentlig strækte ud. Min skyld hun rev pinden på lige fod med det klodsede bagkryds. Men ellers løb hun også fejlfrit. Hun fik tre DM udtagelser og lå nr. 7 inden finalen (ud af over 90 hunde). Not bad for en hund i knap så god form. Finaleløbet var fejlfrit og Teidi blev i slalomet på trods den skrå rute, jeg tog. Vi blev ikke placeret, men kunne ikke have gjort det bedre.

Stævnet var som det plejer. God præmier og velorganiseret. Folk virkede glade at sæsonen var i gang. Jeg kunne tydeligt mærke den korte lørdag, hvor jeg nåede hjem og både kunne træne og cykle med de resterende hunde. Det gør jeg gerne en anden gang.

Dagene skulle selvfølgelig have sin dæmper. Jeg er så glad for at kunne styre mit temperament - ikke fordi jeg mener, jeg har ret meget temperament. Men sikken hæmsko det må være, når man ikke altid kan hæmme sin vred. Man kan ikke forvente at en ivrig ung hund, der gerne skulle bevare sit tempo, skal kunne løbe fejlfrit fra første stund - kan man? Og når det mislykkes, forstår den ikke skideballen og de mange ryk i halsbåndet hele vejen tilbage til sit bur. Jeg sad tilfældigvis næsten så langt væk som man kunne komme og jeg undrede mig over, at jeg lagde mærke til det så langt væk, men så ingen tættere på gribe ind. Der var nu kun en trappe at gå til og fra ringen på og der stod et hav af mennesker dernede. Men sikken oplevelse det må være for vedkommende, at miste fodfæste over så lidt. Godt jeg ikke skal grave mig ud af det hver gag det går lidt skævt!

  • Comments(0)//blog.kewstock.dk/#post156