.

.

Træningsfællesskaber

DagbogPosted by Anne Kew Sat, June 04, 2011 18:28:40
At man lærer mest i læringsfællesskaber, er jeg udmærket klar over. Men at kunne deltage i sådan et, er faktisk noget af et luksus. Det kræver at deltagerne kan både give ud og modtage fra hinanden og for at det kan lade sig gøre, skal man være nogenlunde på niveau med hinanden.

Da jeg kom til Danmark, var der ingen på mit lydighedsniveau og dem, der var bedst stillede og kom hurtigst efter boede alle sammen på Sjælland. Horsens området var et lydigheds U-land for 20 år siden. I en kort årrække var jeg medlem af en klub, hvor jeg var instruktør, men i stort set alle mine snart 22 år i Danmark, har jeg tullet for mig selv. Det er blevet til en del gode resultater med adskillige hunde og jeg har deltaget i diverse mesterskaber, men jeg har manglet konkurrencegnisten. Min træning har været et mål i sig selv, hvor jeg har forsøgt at ramme total præcision og energisk glæde, der næsten kapper over. Det er derfor jeg siger, jeg er ligeglad med dommerens point og jeg har ingen konkurrenter.

I nogle sæsoner har jeg været med til nogle træningssamlinger, hvor nogle få eliteudøvere mødtes privat og trænede sammen. Men selvom de måske klarede sig bedre til konkurrencerne end mig, sad jeg stadig i stolen med den meste viden/løsningsmuligheder. Sidste gang jeg var med til sådan en træningsdag var ca. tre år siden og da det foregik med udførslen af hele programmet og i programrækkefølge, hvilket går imod min grundoverbevisning at kvantitet tærer på kvalitet og fordi jeg altid blev koblet med den samme person, hvor jeg ikke kunne få øje på, at der kom noget den anden vej, droppede jeg det. Man er ikke del af et læringsfællesskab, når man ikke er sammen om hinanden og man er ikke deltager, når man altid lander i instruktørrollen.

Men nu, for første gang, har jeg været del af et vaskeægte læringsfællesskab! I torsdags kørte jeg nordpå og var sammen med tre andre ligesindede, hvor vi tog kun få øvelser og man bestemte selv hvilke og i hvilken rækkefølge. Alle var sammen om hinanden - og det bedste af det hele - alle kun bidrage med viden! Tænk hvilken begejstring det kan frembringe hos en garvede lydighedsudøver, der har tullet for sig selv i så mange år! Fra at overveje om jeg faktisk gider lydighed i 2012, har jeg fået blod på tanden. Vi vekslede ideer, synspunkter og metoder og jeg blev inspireret af de andres hunde. Fedt at kunne spørge hvordan de har indlært smukke detaljer, som jeg ikke har og fedt at ingen kommer med absolute sandheder om hunde og træning. Jeg tror, vi var alle begejstret for vores dag, så jeg håber vi mødes igen inden så længe.

Alle skal bare have den mulighed, hvis begejstringen skal være i top!

  • Comments(2)//blog.kewstock.dk/#post159