.

.

Vi glemte vist -The Brown Thing'

DagbogPosted by Anne Kew Fri, October 21, 2011 10:45:39
Som en der ikke går særlig meget op i symbolske anerkendelser såsom titler og pokaler, fejrer jeg aldrig, når min hund bliver champion. Folk bliver tit overraskede - nogle gange forargede - når jeg ikke uddeler hverken champagne eller kransekage, når den sidste 1. præmie falder. Det er ikke fordi, jeg vil tage noget fra dem der gør, men for mig er de ting uvæsentlige. Træningen af mine hunde er en proces afskåret fra produkttænkning. Pointene og dommerens skøn er andenrangs parametre i processen og kun jeg kan vurdere om det går godt eller ej.

Alligevel er Phoenixs championat en milepæle i hans proces. Han var købt som agilityhund og når man vælger at dele træningsenergien og tiden mellem to sportsgrene, rykker det ikke så meget inden for hver enkelt, som havde man satsede på kun en. Der er blevet brugt meget tid på Phoenixs lydighed og når jeg har en anden (og bedre) hund i eliteklassen i forvejen, har jeg ikke brug for at have flere. Agility er Phoenixs nr. 1 og agility er hvad han skal lave fremover.

DKLPCH Rosmarinus Fireball (Phoenix)

Vores smukke dansk-svensker, hvis hovedet ikke altid kunne få 2+2 til at give 4 har nu brugt så mange timer på at slikke Hektors ører, at jeg er sikker på, han har suget myelinen ud af dem! 2+2 giver i hvert fald 4 nu! Han kan en 12 pinds slalom - godt nok kun fra venstre side indtil videre - men fremskridt! Han har rigtige effektive bevægelser i slalomet og 'hopper' ikke ind og ud som mange andre dansk-svenskere gør. Til foråret stiller vi op - so watch out!

Rocket er stadig ikke halt - cool! Men jeg motionerer ham fortsat i snor og træner kun delmomenter inden NM. Heldigvis har klubben en slags hal, hvor jeg altid kan komme indenfor og træne og når man kun skal træne små elementer, har man ikke bruge for masser af plads. Faktisk har det været ret givende at træne for eksempel aflevering og opsamling, afdækning til fællesøvelse kontra afdækning til indkald og stillingsskift - ikke gø mellem øvelser! Den har vi hård brug for!

Så har jeg også hvalpene med på skift. De 'leger' touch og stillingsskift. I går startede jeg den ene i gang med 'bliv'. De er meget forskellige og gode på hver deres måde. De er stadig meget rundt omkring for at opleve forskellige ting - dog har de snart prøvet det hele! Vi bruger også en del tid på adskillelse, så de ikke bliver afhængige af hinanden. Emily synes helt klart at Frantic er den bedste, da hun holder fokus og lyst til at lave noget meget længere end Blitz, der tit går på afveje. Til gengæld har Blitz nogle skarpe og målrettede bevægelser som jeg kan se være til vores fordel lydighedsmæssigt. Det går godt med alle de andre hvalpe som har fået nogle super familier at være en del af. Vi har lige passet Eddie i nogle dage og jeg ser forhåbentligt Sally (Copy) og Lykke (Shimmer) i weekenden.

Klubben har lejet sig ind hos Sanne i Hedensted, så vores hold træner hver mandag derude, hvorefter vi selv kan træne egne hunde. Det er meningen at vi tager Gingers sidste kuld til næste år, mens Natalie går i 3.g og alligevel ikke har så meget tid til at træne. Jeg håber hun har lyst til at låne Teidi i 2012, så hun ikke holder atter et års pause. Vores kursister - dem der kommer - rykker fint fremad, synes vi og de selv. Det kunne være rigtig fedt, hvis flere kommer med til DM næste år, så det arbejder vi på. Men tænk hvor privilegerede vi er med vores agilitytræning - banen er stillet op, der er træningstegninger og vi behøver ikke rydde noget op bagefter! Fantastisk!


  • Comments(1)//blog.kewstock.dk/#post164