.

.

Tanker efter prøven i Christiansfelt

DagbogPosted by Anne Kew Sun, April 01, 2012 19:18:33
To dage i blæst, solskin, regn og hagl - ikke uafbrudt men i en evig vekslende og svært at forudse rækkefølge.

Rocket og jeg træk startnummer 9 lørdag og 5 søndag og som vejrguderne ville have det, slap vi for nedbør begge gange. Det blæste mod banen lørdag og bagfra den søndag, så selvom der var mere sol og lidt højere temperatur lørdag, var det der jeg frøs mest.

I løbet af vinteren har jeg lært Rocket at ligge i fællesdæk med hovedet ned, men da den ikke helt er på plads (løfter nogle gange hovedet, når jeg går forbi på vej tilbage eller når jeg kommer ind på plads) valgte jeg ikke at bruge 'head' kommandoen. Alligevel valgte han at lægge hovedet selv. Det kom op på vej tilbage lørdag og først, da jeg gik hen til ham søndag. Det var det positive ved vinterens indsats!

Det negative var nada forskel på udløbene til keglen og feltet. Øv! Øv! og efter alt det arbejde også. Lørdag var han meget glad og en smule fræk. Søndag var han mere præcis, men føltes som en slatten klud! Når alt kommer til alt, foretrækker jeg den frække udgave. Han lavede to jævne programmer med et enkelt nul i næseprøven søndag.

Bedømmelserne som sædvanlig gav grund til eftertanke. Der er kun point fra 5 til 10 at differentiere med og har dommeren lagt linjen meget stramt i fri ved fod, gøres der ikke stor nok forskel mellem de forskellige udgaver af øvelsen. Det kan godt være, at dommerne har set en eller anden udenlandsk ekvipage præsterer til hvad de synes fortjener en 10 tal, men når de nu godt kan se fra kataloget, at de ikke kommer til prøven i Danmark den dag, kan de, efter min mening, godt slække lidt på kravene og øse op med lidt flere af dem. Personligt synes jeg at en 'hængt kat' fri ved fod skal give mindre end en lige så upræcis entusiastisk fri ved fod - men det er slet ikke tilfældet. En konstant men ukorrekt position skal ikke straffes mere end en flagrende og skiftende position, men det bliver det. Selvfølgelig er den flagrende hund en gang imellem i den korrekte position, hvor den anden ikke er. Men den konstant position er noget mere flydende at se på.

Hele 'strafferammen' i lydighed afspejler slet ikke virkeligheden. Det er lidt ligesom strafferammen for økonomisk kriminalitet kontra seksuelle forbrydelser - i Danmark bliver man vist stadig straffet hårdere for underslæb end for at begå en voldtægt! Når en hund løfter den forkerte næseprøve pind, men kommer med den rigtige, får den 0 på lige fod med hunden, der kommer med den forkerte eller slet ikke rejser sig fra førerens side for at finde den! Det svarer til at jeg skal dømmes for at stjæle, fordi jeg tager noget op fra hylderne i butikken med henblik på at stjæle, men lægger det alligevel tilbage uden at gøre det.

Jeg så en hund lave en meget flot fremadsendelse, men rejse sig ganske lidt fra dæk stilling i feltet, hvorefter den lagde sig hurtigt ned igen. 0 point på lige fod med hunden, der slet ikke kommer derude. Tænk man kan få flere point med en kraftig omdirigering! Men hvis øvelse var bedst?

Ligeledes i indkaldet hvor hunden skal stå og ligge undervejs. Hunden der lige popper op fra liggende ved start får 0 på lige fod med hunden, der slet ikke stopper på kommandoerne. Det er ikke optimalt, at hunden ikke bliver på jorden ved start eller hvis den ligger uroligt - men 0 som om den slet ikke har lavet noget af øvelsen?

Så er der hundene der larmer. Utrolig hvad lyd kan betyde for ellers ualmindelige gode præstationer. Siger hunden små lyde, ender det på samme niveau som en meget ring præstation. Men igen hvis øvelse var bedst?

Det er jo ikke dommernes skyld - de følger bare reglerne og egne overbevisninger, men nej hvor er det nogle gange dødsens at konkurrere indenfor sådan en dødbider regelsæt! Det virker så militæragtig og uden perspektiv. Jeg er sikker på at mange, ret ofte, føler sig grundigt snydt eller uretfærdigt bedømt. Denne weekend var jeg dog heldigvis ikke en af dem.



  • Comments(0)//blog.kewstock.dk/#post171