.

.

Træning uge 39

DagbogPosted by Anne Kew Thu, September 24, 2009 21:05:10
Endnu engang har jeg arbejdet for mange timer i denne uge. Det bliver til en uges afspadsering i efterårsferien, hvilket jeg kan glæde mig til. Selvom jeg har arbejdet så meget, har jeg alligevel nået at træne "The Border Boys" en hel del.

Tirsdag og onsdag trænede jeg indendørs, mens Natalie og Emily var til agilityundervisning. Det blev til en del heelwork, stillingsskift, stå, sit, dæk under gang og indkald. Begge hunde er fortrolige med hallen og de løbende/larmede hunde omkring dem. Rigtige gode forstyrrelser engang imellem! Jeg fik lige punkteret en tommelfinger, da jeg flyttede min hånd på legetøjet samtidig med at Phoenix justerede sit greb. Ouch! Crazy dog!

Torsdag mødtes jeg med nogle andre, hvor vi trænede sammen. Jeg fik lavet fælles sit og dæk med Rocket. I dag var vi ikke nok til to gange disse øvelser. Sit i tre minutter i skjul - gik super godt.
Så trænede jeg apportering og fremadsendelser med begge hunde. Jeg tog apportering først med Rocket - en enkelt til begge sider, hvilket gik fint. Bagefter tog jeg fremadsendelse - først med ryggen til apporterne. Det gik godt. Der var ca. 12 m til keglen og 40m til feltet, hvor feltet lå op ad hækken. Bagefter tog jeg den fra den anden side. Her havde Rocket udsigt over apportområdet. Han løb ud til keglen, men blev forvirret over valget mellem apporterne og feltet. Det tog flere forsøg, før han løb uden tøven. Igen skal jeg have trænet med forstyrrende LP rekvisiter - han har helt styr på at skelne mellem agilityforhindringer og feltet/apporter.

Phoenix var suveræn- som sædvanligt! Super fremadsendelser på 40m, super udløbsvinkler i apporten, lynhurtige indkald og meget skarpe bevægelser i stillingsskift. Mens han ventede på den næste kommando i stillingsskift, løb en legeglad labrador rundt omkring. Phoenix flakkede ingen gang med øjnene, så koncentreret var han. Super, super hund, der virkelig vokser med opgaven i øjeblikket.

  • Comments(0)http://blog.kewstock.dk/#post90