Træning uge 46
DagbogPosted by Anne Kew Wed, November 11, 2009 19:41:16Nej, hvor er det mørkt, når jeg kommer hjem. Mørkt når jeg går mine to gåture om morgenen og mørkt om eftermiddagen - surt!
Mandag fik jeg trænet H.K.S. Sir "tykke" Hektor. Vi var i Sannes hal - ja, Hektor kom ind. Det må han godt, når det er DcH Vejle der træner og Sanne er på sikkert afstand i sit hus! Han nød det - sangstemmen var i god form. Han løb rigtigt godt frem og i godt tempo på trods den ekstra vægt. Normalt vejer den lille fyr ca. 8, 5kg. Da jeg kom hjem fra min Englands tur vejede han 9, 3kg, men i mandags var han ned på 9kg. Da vi kom hjem var han rigtig "clingy" - skulle sidde ved mig hele tiden. Det er hans måde at påskønne en dejlig aften!
Tirsdag kørte jeg Natalie og Ginger til "fart og motivation". Jeg havde border-drengene med og trænede lidt lydighed. Rocket bliver bare vildere og vildere. Fedt! Jo mere power, jo skarpere hunden! Nej, han går godt! Vi fik trænet stillingsskift, fri ved fod og stå, sit, dæk under gang. Det går også godt med "bukke" øvelsen. Jeg har længe troet, at Phoenix alligevel bliver den bedre hund til både lydighed og agility, men jeg er ved at trække den påstand i land. Rocket har været meget lovende på det sidste. Jeg glæder mig til næste sæson.
Phoenix trænede jeg også - fri ved fod, stå og sit under gang og stillingsskift.
Onsdag skulle jeg atter en tur til Sannes hal og havde planlagt at tage næseprøverne med for at træne det. Men, Kristian skulle handle lidt ind, så han tilbød at køre Emily og Oliver til deres aktiviteter. Tænk, hvor doven man kan være, når man får chancen! Fik jeg trænet? Ikke spor!
Hubert er blevet god og hurtig til hans "frem" øvelse. Han har også styr på sit til dæk og dæk til sit i stillingsskiftet. Han øver sig ihærdigt på at flyve fra møbel til møbel i vores stue - alt sammen god motoriske træning. Jeg har aldrig haft så smidig og hurtig en hund. Det er dybt imponerende, hvor motorisk god han er. Han er også meget fræk! Hektor aner ikke hvad han skal stille op med ham og i frustrationen har han ikke fundet andre løsninger end at lege med ham! Hubert forstår åbenbart ikke, når det hvide lyn er sur!
I morgen er der agilitytræning ved DcH Risskov. Jeg har ikke kunnet komme de sidste to gange, så jeg glæder mig til det. Phoenix har smidt buerne på slalomet og det går godt med hans "feet" øvelse. Så mon vi kan tage flere end fem forhindringer...
- Comments(0)http://blog.kewstock.dk/#post99

