.

.

Weirdo has left the building!

DagbogPosted by Anne Kew Wed, October 26, 2011 19:00:57
Knap 12 uger gamle og to af slagsen i huset, er ikke lige frem en nem opgave! Men efter så mange uger, bliver man mere og mere knyttet den ekstra hvalp og hver gang nogen har henvendt sig, har jeg kunnet mærke den voksende modvilje i mig. Lige indtil jeg fik en opringning fra Varde, som alligevel gjorde noget andet og nu er Frantic (Weirdo) fastboende der. Det hele rigtige hjem til hende - dejligt!

Så nu har vi kun bitte Blitz - motorisk geni og splitface! Træningen er begyndt - dog skal ingen forvente at se ret meget i længere tid. Jeg har nogle forestillinger om resultatet som indebærer at hun skal bruge sin krop på en bestemt måde, hvilket umiddelbart vil tage længere at lære hende, end hvis hun bare skal udføre øvelsen. Det er primært for hendes kropskontrol at hun er blevet valgt ud. Vi er gået i gang med stillingsskift og 'touch', samt 'bliv'.

Rocket er stadig rent gående! Jeg havde ham i hallen mandag og lavede et indkald for første gang siden prøven i Viby. Jeg laver heller ikke flere inden NM, men skulle lige tjekke hans forståelse for øvelsen, samt skarpheden i hans stop. Rocket er en hel anden indenfor, end han er udenfor og stoppene var lige til at juble over. Igen var han ikke halt bagefter og vi fortsætter med at lufte ham i snor. I dag stod træningen på apportering med fokus på udløb og aflevering. Til sidste tog vi en vedligeholdelses næseprøve. Ingen træning i morgen og korte udløb til feltet fredag, samt stå, sit og dæk positioner. Rocket har aldrig lavet dem i en bestemt rækkefølge, så han plejer ikke at glippe nogen af dem. Alligevel skal han indtage dem hurtigt, samt holde kroppen i ro, mens jeg går frem og tilbage.

De næste dage fortsætter med træningen af få detaljer og fra onsdag holder han fri. Glæder mig til at være med til NM. Der er nogle rigtige rare mennesker på holdet og en hel flok rare hjælpere. Vi skal indlogeres på Scandic i Herning og jeg har kun 45 minutters kørsel hjem! Hvad mere kunne man ønske sig?



  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.